Spillemaskiner er en udfordring

Design og teknisk opbygning af hjemmesider er bestemt ikke blevet enklere med årene. Tværtimod! Det skyldes en kombination af flere faktorer, som jeg kort vil berøre i denne artikel. En af de væsentligste faktorer er nok fremkomsten af mobil browsing, som for ikke så mange år siden var reelt ikke eksisterende – men som i dag efterhånden er den mest benyttede metode til at besøge hjemmesider. Et godt eksempel er dette website.

Spillemaskiner skal virke på små og store skærme

Det er indlysende, at der er en hel del teknik rent programmeringsmæssigt bag online spillemaskiner, slots, casinospil og deslige. Men det stopper ikke med udviklingen af teknikken. Der er også det designmæssige aspekt, som er udfordret af den mangfoldighed af skærmstørrelser, der er i spil i dag.

I de gode gamle dage kunne brugerne sagtens leve med et lidt naivistisk udseende. Det, at det overhovedet var muligt at spille på spillemaskiner via nettet var i sig selv en så stor bedrift, at der var oceaner af tilgivelse for designet.

Sådan er det ikke mere. I dag skal en spillemaskine online kunne fremstå lækkert, brugbart og komplet – uanset om den vises på en stor skærm på skrivebordet, en laptop eller på mobiltelefonen.

Der er reelt ingen – eller kun meget lidt – tilgivelse fra brugerne, hvis det ikke er tilfældet.

Brugernes adfærd styrer udviklingen

Den udvikling teknisk og især designmæssigt, der sker med hjemmesider i almindelighed og spillesider i særdeleshed, er 100% styret af de krav, der stilles via brugernes skift fra stationære computere til mobiler eller tablets.

Der er en klar forventning om, at indhold, funktionalitet og totaloplevelsen skal være den samme, uanset om man sidder med en stor iMac og spiller – eller på en lille mobilskærm. Og det er krav, som de bedste af spillesiderne naturligvis opfylder.

Ikke blot skal der arbejdes med design – men også de udfordringer der ligger i valg af platforme, der virker lige godt på tværs af de operativsystemer, der hersker på mobilmarkedet. Der er store forskelle på at afvikle i Android og IOS for eksempel – og det tager programmører og designere hensyn til i en symbiose.

Nu venter vi blot på næste skridt, hvor det måske er et krav, at spil på nettet også kan afvikles via for eksempel et Apple Watch 🙂

Share on Google+Pin on PinterestTweet about this on TwitterShare on Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *