Anderledes julefrokost
Vi er godt på vej med november. De første par uger af november er for mig den værste periode i hele året. Sådan en kedelig tid med dårligt og koldt vejr. Ingen events eller happenings. Bare rutine og sure miner, fordi dagene er korte, og man virkeligt kan mærke, at mørket går alle på. Når vi så kommer hen mod slutningen af november, og man lige pludselig kommer i tanke om, at julen ligger lige om hjørnet, og der er Black Friday, ja så begynder mit humør at stige igen. Sådan har det været indtil nu.
Julefrokost med action
Men i år har firmaet, jeg arbejder for ændret deres politik for hvornår de vil afholde den årlige julefrokost. De plejer at lægge den midt i december, hvilket altid giver mig hovedpine, fordi det er mig, der skal sørge for at booke et hyggeligt sted. Og vi kommer altid for sent i gang med det firmaarrangement. Men i år vil de gerne kombinere julefrokosten med et udvidet arrangement. Ledelsen har talt om noget med sjov teambuilding inden selve julefrokosten. De har faktisk sagt til mig, at de gerne vil have, at jeg undersøger, hvad der findes af tilbud om sjov teambuilding af 3 – 4 timers varighed – og som kan laves, inden selve julefesten går løs.
Lidt tidligere
De har også bedt mig om at sørge for, at vi får det planlagt sådan, at vi kan afholde firmaarrangementet tidligere, end vi plejer. Helst i november.
Jeg synes, det er en god idé. Altså at kombinere julefrokost med nogle teambuilding aktiviteter, som vi alle sammen kan være med til. Det vil skabe en god stemning, og det vil give os noget, vi kan tale om til frokosten. Vi plejer jo ellers at gøre det omvendt: Julefrokost og så finder man selv sammen med de kollegaer, man normalt arbejder sammen med og bruger dagen (og aftenen) sammen med dem. Hvis vi starter med aktiviteter, så kan det være, at vi finder ud af, at vi har nogle kollegaer, som vi gerne vil lære bedre at kende. Måske nogle, som arbejder i en af de andre afdelinger.
Så jeg har kastet mig over opgaven med ildhu.
GoTeam er nok de bedste
Til at begynde med så tænkte jeg, at jeg skal finde et firma, der tilbyder korte teambuilding kurser, og derefter finde et hyggeligt sted – og en god menu – til julefrokosten. Jeg søgte rundt omkring – sådan lidt på må og få. Jeg fandt et hyggeligt sted. Det er stort nok. Og jeg fandt også et teambuilder firma: https://goteam.dk/. Efter hvad jeg kan se på deres site, så har de faktisk skræddersyede julepakker til firmaer. Man kan vælge mellem få eller flere aktiviteter, som kan danne grundlag for julefesten bagefter. Det må være det firma, som jeg skal kontakte. Jeg håber ikke, at de allerede er overbookede. Jeg ser jo flere og flere julefrokoster blive afholdt allerede i begyndelsen af november.
De må gerne have nogle aktiviteter, der både kræver lidt fysisk god kondition, men også nogle, der kræver, at vi bruger vores intelligens. Det er jo ikke alle, der løber 7 km hver morgen.
Skriv et svar