Bolighandel og testamente?

I nogle lande er det nemt at købe fast ejendom. I andre kan det tage flere år før handelen kan afsluttes. Det kommer naturligvis an på, hvor veludviklet landet er, og hvor bureaukratisk administrationen er.Når jeg siger veludviklet, så tænker jeg blandt andet på at: Der findes lande, hvor der allerede findes et nationalt register. Det har vi, fx i Danmark. Vi kalder det for matrikelregisteret. Det er faktisk et kort over Danmark, som viser, hvor skellene mellem forskellige grunde og landarealer ligger. Den grund, som dit hus ligger på, har et matrikelnummer, som identificerer grundens koordinater. Matrikelstyrelsen har alle de registreringer liggende i digital format og har derved mulighed for at lave et digitalt kort over Danmark.

Ikke i alle lande

Men sådan et matrikelregister findes ikke i alle lande. Det er ganske få det, ikke findes i, men her i landet er det først ved at blive opbygget nu. Det betyder i praksis, at en bolighandel kan tage lang tid, fordi her er ikke så mange landinspektører, som der er brug for. (Det er dem, der sørger for at måle grunden op. De laver også et topografisk kort over den grund, som boligen ligger på.) Dengang jeg arvede min fars hus, som ligger i en lille landsby, hvor man aldrig har set en landinspektør før, skulle jeg sørge for at få sådan herud og måle op. Det var nødvendigt, fordi notaren, der tog sig af den nødvendige skødeskrivning, som skal laves om, som en del af arveprocessen, forlangte det. (Og loven forlanger det også.) Det var noget af en opgave. Huset ligger på en grund, som har et meget stejlt terræn, og samtidigt er det terræn blevet bearbejdet af olivenbønder i århundreder.

Nemmere med et testamente

Jeg var glad for, at min far havde skrevet i sit testamente, at jeg skulle arve det hus. Han havde fået lavet testamente her. Mine brødre fik huse inde i selve landsbyen. Der er det, vi kalder for terrasser på grunden, som bogstaveligt talt ligger på et bjerg. På terrasserne har min tipoldefar dyrket oliven. Man kan stadig se træerne, men de er totalt uplejede. Selv er jeg ikke olivenbonde, og det var min far og farfar heller ikke. Derfor er grunden uplejet. Der er tornet ukrudt og vilde krydderurter. Huset er forfaldent, men har den smukkeste udsigt til havet, man kan drømme om. Meget smukt og romantisk. Sådan lyder det. Men det er det ikke. Ikke hvis man er landmåler.

Landmåleren

Da jeg havde landmåleren ude for at måle op og tage koordinater, blev der bandet en hel del. Og jeg kunne virkeligt godt forstå ham. At måle en stejl grund op, som er fyldt med tornebuske op i 38 graders varme, er ikke særligt morsomt. Også selv om man har de nyeste, digitale og dyre hjælpemidler til rådighed. Han skulle jo bogstaveligt talt klatre rundt på bjerget og rende rundt imellem torne, sten, som ruller og små gedelorte for at kunne tage præcise mål.

Derfor fik jeg da også lov til at betale urimeligt mange penge for det. Men han fik lavet opmålingen, og jeg fik kortene sendt til notaren. Landmåleren blev i øvrigt også stukket af en hveps.

Uanset hvad: Når du roder med at købe bolig eller anden fast ejendom: Få god rådgivning. Det kan du læse om her.