Cykler og trampoliner

Jeg ville virkeligt ønske, at jeg ikke skulle op hver eneste morgen kl. 6:00. Men det skal jeg. Fordi, hvis jeg ikke kommer op til tiden, så når jeg simpelt hen ikke alt det, jeg skal. Og jeg skal mange ting. Børnene skal i skole. De skal have madpakker med. Inden de skal afsted, skal de have morgenmad. Og inden da vil vi gerne have en halv times tid med familie hygge.
Det er dejligt, men det er også hårdt. Især i den mørke tid på året. Her til sommer bliver det ligesom meget nemmere.

Lyse morgener

Jeg ved ikke, hvorfor. Men det er bare, som om at de lange dage og lyse aftener giver mig mere energi. Og jeg har lyst til at stå op kl. 6:00.
Måske har det noget at gøre med, at jeg nyder de stille 10 minutter, jeg har helt for mig selv. Uden at skulle høre på ungernes snak eller være bekymret over, at min mand igen ser stresset ud. Jeg får 10 minutter ude i haven. Alene. I stilhed. Med sol. Med solsortens fløjten. Og med vores havetrampolin.

Kan godt lide motionen

Jeg kan godt lide at motionere og tro det eller ej. At hoppe i trampolin er faktisk god motion. For mig er udfordringen at hoppe så lydløst som muligt.
Det er noget med vejrtrækning og fysisk kondition. Og det er ikke altid nemt at hoppe uden også at komme til at stønne. Det er det mine 10 minutter uden i haven – alene hver morgen – bliver brugt på. Havetrampolinen.
Når jeg har hoppet mig glad og frisk efter få minutter, kan jeg så gå tilbage ind i vores hus og tage mit morgenbad. På vejen ind finder jeg altid noget af børnenes legetøj, som jeg lige stiller på plads.

Børnecyklerne

Fx i dag var det to af de tre børnecykler. De lå bare smidt ind mod hækken ind til naboen. Hvis de ikke bliver sat i garagen efter brug, så ruster det. Det har jeg tænkt mig at fortælle ungerne. Og hvis de ikke kan forstå, det ja så må jeg jo bare konkludere, at de ikke er gamle nok til at bruge deres cykler.
Jeg ved godt, at mange mennesker synes, at jeg forkæler mine børn, fordi jeg ikke skælder dem ud. Men jeg mener faktisk, at børn godt kan forstå voksensnak. Især hvis vi taler til dem med logik. Så jeg gider ikke skælde og smælde og jage dem ud for at sætte deres cykler på plads.

Jeg vil hellere fortælle dem, at jeg har sat dem på plads, fordi, hvis de ikke selv gør, det, så går cyklerne itu. Og det er ikke min skyld, hvis jeg kommer til at overse deres cykler, som er smidt op mod hækken. Så de må hellere tage at lære at tage ansvar for deres ting.

Jeg siger det ikke til dem i en hård tone. Jeg forklarer dem bare, at når man har ejendomme, så har man også et ansvar. Sommetider et ansvar, der kan være så stort, at man ikke kan bære det alene. Men så kan man bede om hjælp.