Danskerne finder både kærester og venner via netdating

Netdating er en helt fantastisk og unik måde at møde mennesker på. Ret ofte dater man for at finde en eller anden person, som man kan have en form for romantisk forhold med. Men nogle gange ender det ud i venskab i stedet for.

Hvordan kan det være? Og hvordan kan du sikre dig at du ikke kun finder venner men også kærligheden i form af en kæreste gennem online dating?

Det kan du læse mere om lige her. Forhåbentlig får du en række gode råd, som du kan tage med dig videre, når du selv kaster dig ud i den magiske verden der hedder dating online.

Venner gennem netdating

Når man dater på nettet, så kommer man hurtigt i kontakt med rigtig mange mennesker. Og derfor kommer man også meget hurtigt til at gå på en række forskellige dates.

Det hænder ret ofte at den person, som man deler en kop kaffe med eller har en vild eftermiddag sammen med, faktisk bedre egner sig som ven. Det er som regel noget man kan mærke ret hurtigt i løbet af sine dates.

Det kan sagtens være at man har en rigtig god kemi sammen og kan have nogle fantastiske samtaler. Men hvis man ikke også er seksuelt tiltrukket hinanden, så er der jo ikke nogen grund til at man skal blive ved at jagte en gnist der ikke er der.

I sådanne tilfælde er det helt oplagt, at man holder kontakten og prøver at køre den som venner i stedet for. Der er jo ingen grund til at sige farvel til hinanden, bare fordi man ikke lige var seksuelt eller romantisk interesseret i hinanden.

Alle mennesker kan altid bruge en ekstra god ven og hvis din date ender ud i et godt venskab, som du kan støtte dig op af de næste par måneder eller år… ja så er den kop kaffe ganske godt givet ud!

Slap af med den kærlighed

Det kan godt virke ret svært at skulle gå ud og finde kærligheden. Meget ofte har vi det nemlig med at presse os selv helt vildt og overtænke vores handlinger og reaktioner på forskellige mennesker. Det sker især når vi er på dates.

Det nytter ikke noget at du stresser dig selv og tænker over, hvorvidt fyren eller pigen foran dig er din eneste ene og om han eller hun nu er den helt store kærlighed. Det får du ingenting ud af.

Det er meget bedre at prøve at slappe af og nyde øjeblikket i stedet for. Hvis der er kemi, er der kemi. Og hvis der ikke er det… jamen, så skal det bare ikke lige være jer to.

Du har masser af tid til at finde den eneste ene og det behøver ikke lige netop at være denne person, som slår benene væk under dig.

Den rette person skal nok komme en dag. Det handler om at være lidt tålmodig samtidig med at man gør noget aktivt selv for at finde den helt rigtige for en.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *