Elsker at servicere

Når jeg ikke er på universitetet til forelæsning, arbejder jeg som medhjælper på et konferencecenter. Jeg har sådan ca. 10 – 15 timer om ugen, og heldigvis ligger de fleste i weekenderne. Jeg kan godt lide mit fritidsjob. For det første så giver det lidt ekstra til at leve for, ud over SU’en, og for det andet, så møder jeg mange forskellige mennesker. Det er nemlig mig, alle konferencedeltagerne møder, når de ankommer til arrangementet.

Kontorservice er mange ting

En del af mit job er nemlig at stå i receptionen og hjælpe dem videre med registreringen. Kontorservice er nemlig ikke bare at stå og dele mapper med konferencemateriale ud. Det indeholder meget mere: Jeg skal vise dem, hvor de kan lade deres telefoner eller bærbare op, de skal have anvisninger på, hvor deres hotel ligger i forhold til konferencelokalerne, de skal have hjælp til alt muligt.

Forleden dag var det en international konference. Noget om sukkersyge, og hvordan diæter kan hjælpe diabetikere. Det var faktisk et interessant emne. Man kan spise sig rask fra mange sygdomme. Men der var en kvinde fra et eller andet østeuropæisk land, som gerne ville vide, hvordan hun kunne bruge et par dage her i byen efter konferencen. Hun havde taget et par dage fri fra sit job derhjemme og ville gerne se byen. Så jeg skulle give hende en masse forslag til forskellige ting, hun kunne opleve og se. Det er altså også en del af mit job.

Samtidigt indeholder det også en del kontorarbejde. Vi skal fx hjælpe til med at skrive nogle af oplæggene ned til tekst. Oplæggene bliver optaget på lyd, og så skal vi skrive dem ud. Lige som lægesekretærer, der skriver lægens rapporter over patienterne, hun behandler. Og så skal vi naturligvis tage imod og give beskeder videre til deltagerne, når de ikke kan svare på et opkald lige med det samme. Andre gange handler det bare om at give service med for eksempel telefonpasning og den slags.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *