Frankrig og Norge
For rigtigt mange år siden. Dengang jeg var ung og smuk. Dengang fik jeg et fritidsjob inde i en meget dyr butik. Vi solgte guldure og diamantsmykker. Min chef boede i det samme område som jeg og var meget sød til at tage mig med på arbejde i sin bil, så jeg ikke skulle bruge 1,5 time i de offentlige transportmidler. (Meget vigtigt, når man er studerende og også skal nå at læse og have et socialt liv.)
På fransk
En af mine kollegaer inde i forretningen var en meget sød dame. Hun havde klasse. Hun var god til at håndtere de engelsktalende kunder, men fransk og tysk kneb, det med. Så det faldt altid til mig at tage mig af de fransktalende kunder. Og ja, der blev da også flirtet med dem. Sådan gjorde man bare – dengang. Der var ingen, der talte om Me Too eller om magtudøvelse.
Engang var der en fransk mand i forretningen. Han stod og overvejede, om han skulle købe et ur, som kostede det samme som 3 månedslønninger. Jeg hjalp ham til at vælge et ur, som han ville blive glad for. Og under den dialog flirtede han virkeligt med mig: Dine øjne er som ultrablå safirer, dine læber som rubiner og dine tænder som perler. … Meget charmerende og en elegant måde at få sin vilje på. Han købte et ur, som kostede 4 månedslønninger, og så inviterede han mig til at komme og besøge sig på sit chateau. En vingård. Og tæt på var der skønne ferielejligheder.
Camping på fransk
Nogle år efter, da jeg var på ferie med en kæreste, kom vi forbi det sted, hvor hans chateau ligger. Vi var på camping i Frankrig. Og min nysgerrighed fik mig til at forlange, at vi kørte forbi og prøvesmagte vinene, der blev produceret der. Det gjorde vi.
Personalet, som modtog os, var søde mennesker. De fortalte os alt om deres produktion og om, hvor svært det kan være at være vinbonde i et område, hvor konkurrencen om kunderne er meget hård.
Ekstra skiferie
Efter en dejlig og smuk rundvisning – både ude i vinmarkerne og i produktionen – fik vi lov til at smage på vinen. Dejlig. Lidt anonym. Mere vil jeg ikke sige om den. Har ikke forstand på vin. Men jeg spurgte pigen, som skænkede op i glassene om hendes chef, var hjemme. Hun fortalte mig, at det var han ikke. Han er konstant på rejse. Han deltager i forskellige udstillinger og fairs. Alt, der har med mad og vin at gøre. Gastronomi. Nogle gange om vinteren er han heldig at kombinere rejser nordpå med en decideret skiferie i Norge – det heldige rad! Hvem elsker ikke de fjelde?
Jeg fortalte hende, at jeg engang for lang tid siden havde solgt et ur til ham. Hun smilte og fortalte mig, at hendes far altid taler om den søde pige, der solgte ham uret. Især når han vil irettesætte hende. ”Og nu er du her, så er han her ikke. Sikke en skam.” Jeg spurgte hende om, hvornår han kommer tilbage til sin gård. Måske kunne vi ses, inden jeg og min kæreste tager tilbage til Danmark.
Hun bad mig om at give sig mit mobilnummer, og så ville hun ringe, når hun vidste, hvornår han er hjemme. Hun ringede op dagen efter.
Skriv et svar