Genial weekend i Esbjerg

Da jeg foreslog Miriam (min smukke kone), at vi skulle tage på et weekendophold i Jylland, var hun straks med på ideen. Da jeg så sagde Esbjerg, var hendes første reaktion “Hvad kan man lave i Esbjerg?”

Nu er sagen jo den, at man kan lave ufatteligt meget i Esbjerg, som faktisk er en af de største provinsbyer i Danmark. Byen byder både på kultur, underholdning, natteliv og en helt enestående natur tæt på. Nå ja – og Fanø ikke at forglemme.

Jeg viste hende denne hjemmeside: “Weekendophold i Esbjerg”, og efter at hun havde studeret den lidt nærmere, var hun fyr og flamme. “Lad os tage cyklerne med og cykle ned til Vadehavet”, var hendes reaktion.

Fantastiske Vestjylland på cykel

Det gjorde vi så – og hotellet var bare top på alle måder. Vi havde ganske rigtigt taget vores cykler med, og vi havde også pakket en taske med cykeludstyr selvfølgelig.

Nu kender du jo ikke Miriam (sandsynligvis), men hun er ikke noget ringe syn på en cykel:

Cykelbukser

Jeg kan godt love dig, at der var en hel del sindige vestjyder, der kortvarigt var knapt så sindige, når Miriam kom cyklende forbi dem.

Vi havde en helt fantastisk weekend derude. Vi cyklede en hel del mere, end vi normalt gør på en weekend. Dels var vi heldige med vejret, og dels er der behageligt fladt i den del af Jylland.

Mange her i København har en helt forvansket opfattelse af Jylland – og da især af den vestlige del. Det er egentlig en skam, for de går glip af meget – men på den anden side er det nu godt nok, for så er der mere ro og fred for københavnere for os, der ved, at Esbjerg er meget andet end den yderste by.

Esbjergenserne er rare, venlige, imødekommende – og så har de den der skønne humor, som mange københavnere har det svært med – men som vi elsker.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *