Imponerende diskrepans

Jeg ved godt, at man siger, at skomagerbørn altid går i dårligt fodtøj, men det er altså en gammel og helt forældet talemåde, hvis du spørger mig. I slutningen af sidste år skulle jeg finde en dygtig salgs- og servicetræner, der kunne hjælpe virksomhedens frontline personale til at gøre det bedre, give bedre service og opnå mere salg. Det skulle vise sig at være lidt af en opgave..

Så pas dog den telefon!

Jeg fandt den pågældende guru udi det med service på nettet, og jeg besluttede – efter at have læst om ham på hans hjemmeside – at han skulle have mulighed for at byde på opgaven.

Jeg ringede til ham. Og det fik jeg så ikke meget ud af. En telefonsvarer uden personlig besked.

Jeg lagde alligevel en besked, men jeg hørte ikke tilbage.

Så ringede jeg igen. Og igen. Og nok en gang.

Ny søgning – og så var der bid

Efter det gav jeg faktisk op og tog i stedet en ny søgning på nettet, hvor jeg fandt en anden mulighed. Ham ringede jeg også til – og kom med det samme igennem til en sød pige, der sagde, at han var optaget lige nu, men at hun hjertens gerne ville tage min oplysninger og få ham til at ringe.

Den var jeg med på!

Han ringede tilbage en time senere, og vi fik os en mægtig snak. Jeg fortalte ham også om min oplevelse med hans konkurrent, og han lo lidt og sagde, at det jo ikke dur at sælge noget, man ikke selv leverer.

Han fortalte så også, at han faktisk benyttede et bureau til telefonpasning – Blumensaadt.

Det gør han, fordi han må erkende, at han ikke har mulighed for at tage telefonen med det samme i forretningstiden, og det kan man bare ikke byde sine kunder eller potentielle kunder.

Ham kunne jeg lide. Med det samme!

Jeg behøver næppe fortælle dig, at han fik ordren, der lyder på over 400.000 kroner?

You snooze – you lose

3 dage senere blev jeg så ringet op af ham flejnerten, der ikke gad passe sin telefon. Jeg fortalte ham, at han var gået glip af ordren, og at han måske burde tage et kursus hos sin konkurrent i, hvordan man servicerer potentielle kunder. Så lagede han røret på 🙂

 

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *