Innovationer

Ifølge ugebrevet ’mandag morgen’ har debatten om produktiviteten, fjernet innovationer fra den dagsaktuelle debat. Syv ud af ti topledere har angiveligt ifølge en rundspørge forøget produktiviteten i deres virksomhed de seneste to år. Men, det er kun under halvdelen, der introduceret innovationer, der kunne give en øget økonomisk vækst og udvikling.

Joseph A. Schumpeter beskriver i sin bog om økonomisk udvikling innovationerne som fem forskellige former (“Theorie der Wirtschaftlichen Entwicklung”, 1912):

• Indførelsen af ​​en ny vare eller tjenesteydelse på markedet; der er tale om et gode som endnu ikke kendes af forbrugerne eller der er tale om en forbedret kvalitet af et gode.
• Indførelsen af ​​en forbedret eller bedre metode i produktionsprocesserne; denne behøver ikke at være baseret på en videnskabelig opdagelse alene. Den kan også introduceres som en bedre måde at markedsføre en handelsvare på kommercielt.
• Åbningen af ​​et nyt marked forstået som et marked, hvor ​​fremstillingen af et gode endnu ikke kendes i ​​det pågældende land.
• Indførelsen af nye kombinationer af råvarer eller halvfabrikata uanset om disse allerede eksisterer, eller om de først skal fremstilles på en anden måde.
• Indførelse af en bedre organisation af industrier, etablering af en monopollignende stilling eller at et brud på en monopolstilling.

Teknologiske renter

Incitamentet, der driver innovationerne frem er overnormale profitter, glæden ved at se noget gro og den konkurrencementalitet, der kendes fra sportens verden. Resultatet er f.eks. produktivitetsforbedringer, etableringen af et nyt marked eller markedsforspring. Den ’heltemodige industrikaptajn’ (entreprenøren, det entreprenante individ) vil kunne realisere disse profitter, mens de, der ikke kan, må bukke under i en kreativ destruktion. Det entreprenante individ må imødese andres imitationer af innovationen, hvilket på længere sigt udligner de overnormale profitter. Han skal hele tiden være på forkant med udviklingen, hvis han vil bevare sin position.

Tal for produktiviteten

Enqueter er altid behæftet med en vis usikkerhed. Tal fra Danmarks Statistik understøtter dog delvist enquetens resultat. Under indtryk af en vigende beskæftigelse, der fordeler BNP over færre ansatte kommer det næppe som en overraskelse at Bruttofaktorindkomsten pr. arbejdstime steg fra negative 2 % i det år krisen satte ind 2008 til positive ca. 7 % i 2010. Herefter er trenden igen faldende til omkring 2 % – de seneste tal for 2013 viste altså en stigning på 2 % i forhold til året før. Læs mere om renter og penge her http://trygt.dk/