Investeringer i iværksættere

For de fleste iværksætter-virksomheder er det meget mere relevant at søge  finansiering fra business angels end fra klassiske VC fonde. Derfor er det meget vigtigt, at iværksættere gør sig klart, hvor forskelligt business angels tænker og agerer.

Egen kapital vs. andre folks penge

Business angels er typisk personer, der har tjent deres egne penge som iværksættere eller chefer i større virksomheder. Det er derfor deres egne penge, de investerer (og risikerer). De klassiske VC fonde er anderledes, her er langt hovedparten af kapitalen indskudt af eksterne investorer (eksempelvis pensionsfonde) så de managers/partnere der sidder i fonden primært investerer “andre folks penge”.

Denne forskel har stor betydning for hvordan business angels agerer. Idet det er deres egne penge, er der en tendens til at tage mindre risici end fondene. En business angel kan derfor godt være interesseret i et lav-risiko projekt som så omvendt ikke har det store milliard-potentiale. Dette kunne eksempelvis være investering i en service- eller distributions-virksomhed.

VC fonde tænker helt anderledes: De investerer kun i cases som kan blive meget store (typisk virksomheder som indenfor 3-5 år kan være flere hundrede millioner kr. værd) men omvendt er de også villige til at tage store risici. Derfor investerer de kun i virksomheder som er meget skalerbare, dvs. virksomheder som kan vokse ekstremt hurtigt og blive ekstremt profitable hvis de får succes. Dette gælder eksempelvis nogle områder indenfor IT, software og biotek.

Små vs. store investeringer

De fleste business angels har en relativ begrænset kapital til rådighed nu og her for investeringer i iværksættere (mange har max op til 5-10 millioner). For at sprede risici ønsker de ikke at investere hele beløbet i én enkelt virksomhed, men i stedet investere mindre beløb i flere forskellige virksomheder. Derfor kan de sagtens være interesseret i at indskyde små beløb, eksempelvis ned til 100.000 kr i en virksomhed.

VC fonde er helt anderledes. De har typisk imellem 500 millioner kr.  og mange milliarder at investere, og har stadig et relativt begrænset antal ansatte til at varetage investeringerne (5-10 ansatte).  For at gøre det i praksis bliver fonden nødt til at investere mange millioner kr. hver virksomhed, ellers vil den drukne i administration af de mange små-investeringer samtidig med at omkostningen til håndtering (advokater etc.) vil blive alt for høje. De fleste venture fonde investerer derfor minimum 10 millioner kr. per virksomhed. Dette gør også at virksomheden skal være meget langt (stor omsætning, færdigt produkt etc.) før det giver mening at kontakte en VC fond.

Kontrol og ejerandel

Da business angels ofte investerer relativt beskedne beløb stiller de ofte ikke de samme krav til at have en markant ejerandel og/eller kontrol over selskabet via bestyrelsesposter, veto-rettigheder etc. Nogle business angels vælger derfor også at syndikere investeringer i opstartsvirksomheder sammen med andre business angels. Derved får de tilsammen en markant ejerandel og derfor også mulighed for større indflydelse.

Ingen krav om sikkerhed: Lån penge med eller uden NemID nu

Venture kapital fonde har en meget anderledes tilgang. De ønsker som udgangspunkt ikke at blive majoritetsaktionærer og starter typisk med 20-30 % ejerandel. Men derfor har de alligevel næsten fuld kontrol over selskabet! VC fonde får skrevet diverse klausuler ind i investeringsaftaler og andre dokumenter som gør at de bestemmer rigtig meget. Dette gælder eksempelvis mht. ansættelse af personale, større investeringer, udbytte betaling etc.. Som iværksætter skal man derfor være klar over dette og indstillet på at give store indflydelse til VC fondene, ellers er det ikke her man skal søge finansiering.

Refereret fra Kviklån Info DK