Købe ny klaverbænk

Min far sidder ved sit flygel. Han købte det for nogle år siden. Han er glad. Han spiller gamle sange fra højskolesangbogen. Min mor synger med. Det er en almindelig søndag eftermiddag. Jeg og min kæreste er på besøg hos mine forældre. Vi har fået en god frokost. Og hos os er der altså tradition for, at vi synger efter en god søndagsfrokost. Det kan faktisk godt udvikle sig til en fest, hvis vi er mange til frokosten. Men i dag er vi kun os 4.

Lidt underligt

Min kæreste syntes, at det var lidt underligt første gang, han oplevede en søndagsfrokost hos mine forældre. Men nu har han lært, at sådan gør vi bare. Og det er helt ok. Han er faktisk begyndt at synge med. Det har været ret sjovt at opleve ham udvikle sig som sanger. De første par gange turde han ikke at synge til. Altså at bruge maven og virkeligt trække vejret. Han pippede med. Men da han opdagede, at han faktisk kan synge, fik han mod på at synge til. Og han er god.

Jeg sætter mig ved siden af min far. Han rykker sig lidt til højre på klaverbænken, så der er plads til os begge to. Jeg spiller med. Synger med. Hygger mig. Min far styrer hele repertoiret, og jeg følger med så godt, jeg kan, når han skifter toneleje. Vi har det sjovt.

Den stakkels gamle klaverbænk

Men ligesom vi sidder der og spiller og synger, så begynder min far lige så stille at dratte ned til højre. Et af klaverbænkens ben er knækket og falder sammen under ham. Han ruller rundt på gulvet og rejser sig op. Børster sine bukser og ærmet på sin skjorte. Han kommer til at grine. Han kan se, at hans klaverbænk er helt brudt sammen. Selv når jeg lige at rejse mig op, inden jeg også falder ned.

Han tager sin klaverbænk. Sætter den ud i garagen og kommer tilbage. Fortæller os, at den var gået op i limningen. Lige der, hvor benet er sat op mod sædet. Han mener, at han kan reparere den. Han finder to stole, og vi sætter os til at spille og synge igen. Vi er dog ved at blive lidt trætte af at synge. Så vi får en eftermiddags-øl, og så er det på tide, at min kæreste og jeg vender hjem efter en hyggelig dag hos mine forældre.

Købe en ny klaverbænk

I toget på vejen hjem taler min kæreste og jeg om episoden med klaverbænken. Det var sjovt. Heldigvis skete der ikke noget med min far. Vi taler om, at vi kan købe en ny klaverbænk til ham i fødselsdagsgave.

Han fylder 55 om få uger, og jeg er sikker på, at han ikke får repareret den klaverbænk, der står ude i garagen nu. Det har han simpelthen ikke tid til. Eller viden om at gøre korrekt. Han vil da sikkert bare bruge almindelig kontaktlim. Hvordan vil han sikre, at benet sidder ordentligt fast? Jeg synes, at det er en god idé at give ham en ny bænk. Så jeg ringer til min mor og fortæller hende, at far får en ny klaverbænk i næste uge.