Lokaler i KBH

Jeg går ind i receptionen og bliver mødt af en sød pige. Hun er måske i begyndelsen af trediverne. Hun smiler sødt og spørger, om hun må se min invitation til konferencen. Jeg viser hende den. Lidt bag ved hende står der et stort brød af en sikkerhedsvagt. Det er lidt usædvanligt. Jeg kigger på ham. Hun ser på mig og forklarer mig, at de har besøg af en meget stor personlighed, og at det er hans bodyguard, jeg ser. Jeg skal ikke være bekymret. Bodyguarden venter bare her, indtil mødet, hans chef, har, er overstået. Det har ikke nogen betydning for konferencen, jeg skal deltage i.
Jeg må sige, at jeg bliver lidt imponeret – og et eller andet sted også lidt ærbødig. Pigen i receptionen har fået min puls tilbage til normale rytmer i løbet af nul komma fem.

Følg med mig

Hun rejser sig efter at have tjekket mit navn på computeren og beder mig om at følge med. Hun viser mig, hvor konferencen bliver afholdt. Ved samme lejlighed viser hun mig, hvor jeg kan vente, indtil konferencen skal starte. Jeg er kommet lidt for tidligt. Det er et hyggeligt sted. Hun spørger, om jeg vil have en kop kaffe. Det siger jeg naturligvis ja tak til. Jeg forventer, at det er sådan en lidt bitter kaffe, der har stået på termokande i for lang tid. Men nej. Den er frisklavet. Ikke bitter. Bare lækker. Med en lille, bitte smule mælk. Jeg sætter mig og venter på, at konferencedeltagerne ankommer.

Smånervøs

Jeg er lidt nervøs. Jeg skal holde det første oplæg, og det betyder meget for mig, at det går godt. Jeg bladrer lidt rundt i mine papirer og manuskripter. Finder ud af at få dem lagt i rigtig rækkefølge. Får lige tid til at tjekke, at mine noter passer til de slides, jeg vil vise deltagerne.

På et tidspunkt kommer pigen forbi. Hun fortæller mig, at de er ved at tjekke, at alt av-udstyret fungerer, og at jeg ikke skal være bekymret. Hvorfra vidste hun, at det var min tanke: ”Fungerer av-udstyret nu, eller skal jeg til at fumle med det?” Hun smiler. Det er et ualmindeligt, sødt smil.
Konferencen begynder. Jeg er imponeret over lokalet. Det er flot. Det er lyst. Det er funktionelt. Og der er en god stemning. Jeg holder mit oplæg, og det går godt. Heldigvis. Jeg får meget positiv feedback. Og en masse gode ideer til fremtidige undersøgelser. Efter mit oplæg er jeg helt rolig. Alt er gået godt. Jeg overvejer, om jeg skulle gå ud i receptionen og få en sludder med pigen. Måske invitere hende til frokost en dag. Hvis hun ikke har en kæreste.

Geniale konferencelokaler

Jeg får ikke tid. Jeg bliver afbrudt i mine tanker af konferencens arrangør. Vi taler sammen. Jeg spørger ham om, hvordan han har fundet dette vidunderlige sted. Han fortæller, at han bare søgte på Google: ”Konferencelokaler København” og så dukkede deres firma op på side 1. Vi sludrer om konferencen, og jeg giver ham 5 stjerner for ’organisation af konference’ på det evalueringsskema, som han delte ud.