Mig og emballage

Mit forhold til emballage er meget ambivalent, tror jeg, det hedder. Hvis man da ikke ligefrem kan kalde det for skizofrent: På den ene side så hader jeg det! Det er, fx når jeg skal åbne en pakke med skåret pålæg, som jeg har købt i supermarkedet. Godt nok står der ”åbn nemt” i et af hjørnerne. Det er som regel ikke sandt. Eller også, så har jeg bare ikke lært, hvordan man nemt åbner de der plasticbakker, der er limet sammen. Jeg ender altid med at stå og rive og flå for at erkende, at jeg er nødt til at finde saksen frem og, så klippe pakken åben.

Er også fedt

På den anden side, så elsker jeg det. Fx når jeg får tilsendt en pakke. Det er bare så lækkert at gå ned til den der GLS pakkeshop og hente en pakke, der er pakket ind i god emballage. At jeg skal have fat i hobbykniven for at skære klisterbåndet, der er om papkassen op, ved jeg allerede på forhånd, så den ligger klar, når jeg kommer hjem med min pakke. Så jeg står ikke først og flår og river i emballagen. Jeg skærer den op. Nemt og hurtigt. Og det gør jeg, fordi jeg ved det. Og der står ikke nogen små hvide løgne om, at den er nem at åbne.

Nu her forleden var jeg nede for at hente en pakke i den lokale kiosk, som også fungerer som GLS pakkeshop. Genialt. To fluer i et smæk: Købe en pose lakrids og få min pakke uden at skulle rende i to forskellige forretninger.
Pakken, jeg hentede, vidste jeg godt, hvad der var i. Min nye lap top. Jeg har købt en brugt én, som er blevet renset, og den er bare super.

Kostede det halve af, hvad jeg skulle have betalt for den, hvis jeg havde købt den som helt ny. Den var godt emballeret. Først en papkasse udenom. Dernæst en slags bobleplast, jeg ikke har set før. Sådan en miniluftmadras med hul i, som selve lap toppen lå i. Og så en pose med batteri og ledninger. Fint. Ikke så meget at skulle slås med. Men selv om der ikke var unødvendigt papir og plast i pakken, så var der dog en vis mængde emballage, som jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge til.

Og derfor bliver det sendt til genbrug. Vi har jo de her forskellige skraldespande stående: En til glas, en til haveaffald, og så med 4 mindre afdelinger i: en afdeling til plastic, en afdeling til organisk affald, en afdeling til aluminium og så en afdeling til resten. Fx blød plast, der har været brugt til emballering af madvarer.

Genbrug!

Da jeg gik ud for at smide emballagen i de korrekte skraldespande, kom jeg til at tænke på, at det er egentlig utroligt, hvor meget emballage fylder i vores hverdag. Her har vi en vis volumen, vi kan smide skrald i hver dag. Mindst 67%, hvis ikke lidt mere af den volumen går til at smide emballage i en eller anden form i. Det er meget. Mere end 2 tredjedel af vores affald er emballage.