Nyt bad tak

Min lillebror er en dygtig håndværker. Ikke af profession. Nej. Bare sådan derhjemme til DIY-projekterne, som han og hans kone altid har gang i.
Jeg fatter ikke, at de gider. Selv ville jeg aldrig finde på at gå i gang med renovering af badeværelse, eller nedslibning af gulve. Eller et helt nyt badeværelse som her: https://badmodul.dk/  Aldrig.

Jeg er magelig

Det er jeg simpelthen for magelig og uduelig til at kunne. Jeg er ikke god med hammer og søm selv. Spørg mig, om jeg kan male en væg. Jo, det kan jeg, men der er mere maling på mig og mit tøj, end der er på væggen, når den er færdig.

Nej. DIY er ikke noget for mig. Men det betyder da ikke, at jeg ikke kan værdsætte det arbejde, som andre lægger i deres bolig eller hus. Nu, fx min bror. Han har lavet en totalrenovering af badeværelset i løbet af nul komma fem. Jeg synes, at jeg kan huske, at han forrige lørdag sagde, at det ville være et projekt, han ville starte på her i løbet af ugen, der lige er gået. Og der er gået 5 dage, og nu er det færdigt. Jeg kunne godt lide at vide, hvordan han har gjort det. Hvis man nu siger, at han startede søndag, med at rive alle de gamle elementer ned. Få klinker på vægge og gulve banket ned og i det hele taget, bare få tømt rummet. Så er dag 1 gået. Dag 2 må så være blevet brugt på at gøre ordentligt rent i rummet, så al støv og dens slags forsvinder. Samtidigt må han have bestilt klinker, toiletkumme, armaturer, håndvask mm på forhånd og have modtaget dem. Hvor har det stået? Måske ude i hans garage.

Dag 2 i projektet

Men lad os nu antage, at han på dag nr. 2 er gået i gang med at få lagt gulvvarme, og få lagt klinkerne på gulvet, så må der været gået mindst 3 dage, inden han har kunnet komme videre. Det tager jo tid, førend sådan nogle nye klinker tørrer. Og i et vådt rum, som et badeværelse vil han da ikke risikere fugtskader ved at jappe igennem. Det kan jeg ikke forestille mig, at han vil. Så dag 3 er ’pausedag», hvor klinker og ny gulvvarme tørrer godt.

Dag 4 er så blevet brugt til at sætte klinker på væggene. Muligvis også til at få muret en søjle til vaskemaskinen og tørretumbleren. Endnu en hviledag. Det betyder, at i går har han så brugt hele dagen på at sætte armaturer og de forskellige elementer op. Det er da noget af en opgave. Han må have arbejdet i døgndrift. Hvis han altså virkeligt har gjort al ting, selv sådan som han siger.

Det er lidt vildt

Jeg tror ikke på ham. Det er umuligt. Han har jo også skullet passe sit job. Også selvom han har alt muligt specialværktøj til at hjælpe sig.
På en eller anden vis må jeg finde et hul i hans arbejdsplan. Det kan simpelthen ikke passe, at han har lavet et flot, nyt badeværelse på mindre end 3 arbejdsdage. Det er jo mere end bare en hurtig renovering, ikke?

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *