Psykoterapi

Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal sige. Ja, jeg er faktisk chokeret. Jeg læste en artikel et eller andet sted. Den handlede om danskernes holdning til forskellige behandlingsformer. Nærmere beskrevet, så handlede den om, hvordan den almindelige dansker forstår og opfatter forskellige behandlingsformer i deres hverdagsliv.

Psykoterapi i København

Det var en eller anden skør geograf, som havde lavet undersøgelsen. Og jeg er bestemt ikke sikker på, at metoderne, geografen brugte, er holdbare sådan videnskabeligt set. Men en af hans chokerende konklusioner var, at psykoterapi i København er meget mere accepteret end i Jylland. Altså. Det, synes jeg, er noget vrøvl.

Det kan godt være, at folk taler højere om psykoterapi i København. Men det betyder altså ikke, at psykoterapi ikke bliver accepteret i Jylland.
Generelt, så synes jeg, at københavnerne meget ofte råber højt om ting, de ikke ved noget om. Det gør vi altså ikke i Jylland. Vi er meget mere tilbageholdne med at udtale os om ting. Især hvis vi ikke ved noget om det, vi bliver spurgt om. Det er da soleklart, ikke? Jeg skal lige huske at sige, at det var en geograf fra København, der har lavet undersøgelsen, så måske er der også noget politik i undersøgelsens konklusioner. Det kan man jo ikke vide.

Tankevækkende trods alt

Men alligevel, så fik den artikel mig til at tænke lidt over sagerne. Hvorfor konkluderer man, at i København er psykoterapi accepteret, og ikke i Jylland? Er det, fordi det københavnske areal er så meget mindre end det jyske og derfor så meget mere tæt befolket? Eller er der andre grunde? Jeg fatter det ikke. Psykoterapi i Jylland er ganske normalt. Bare kig på Aarhus og Aalborg. Det er jo store byer. Og folk går i terapi. Og de taler om det. Man kan høre det, hvis man hører efter.

Jeg må så også sige, at der findes områder i Jylland, hvor man ikke taler om psykoterapi. Måske fordi det ikke er aktuelt. Måske fordi man helst ikke vil krænge hele sin sjæl ud lige med det samme. Måske fordi man gerne vil have sit privatliv i fred. Jeg kan ikke give et klart billede af hvorfor. Men jeg ved bare, at sådan er det. Og det vil det blive ved med. Men hør lige her: Når man går hos en psykoterapeut i København, råber man så op om det?

Også kostvejledning er tabu i Jylland

Forstod jeg artiklen korrekt, så ja, det gør man. Hvorfor det? Man taler også meget åbent om for eksempel kostvejledning.

Det er et spørgsmål, jeg gerne vil have svar på. Hvorfor gør man det? Og hvorfor gør man det ikke i Jylland? Har det noget med klimaet at gøre? Har det noget at gøre med, at i Jylland er der mange små konservative samfund, hvor det at tale om sit sjæleliv ikke nødvendigvis skal ske verbalt. Meget kan jo vises i handlinger. Meget kan skrives ned i breve.

Desværre var der ikke nogen svar at hente på de spørgsmål i artiklen. Jeg fik faktisk lyst til at se hele undersøgelsen. Det kunne jo tænkes, at der er nogle svar på mine spørgsmål i den.