Stigegolf er blevet populært
I de seneste år er udelege vundet frem og er blevet mere og mere populære, heriblandt spillet stigegolf. Dette er et spil, der kan spilles udenfor i haven, og som er for hele familien, uanset alder og køn. Nedenfor kan du læse mere om, hvad stigegolf egentlig er, samt hvorfor det er blevet så populært, som det er.
Hvad er stigegolf?
Stigegolf bliver også kaldt for ribbegolf. Dette skyldes at spillet tager udgangspunkt i et træstativ, der er formet som en stige eller en ribbe, om man vil. Spillet går i sin enkelthed ud på at kaste en slynge med kugler i hver ende, som skal ende på stigen i kastet. Når der kastes, skal man stå 6 meter fra træstativet. Jo højere oppe på ”stigen” kuglerne sidder, jo flere point. Det hold der først kommer op på 21 point, har vundet. Det er væsentligt at der opnås præcis 21 point, ellers har man ikke vundet.
Hvorfor er det så populært?
Der kan være mange grunde til at stigegolf er blevet populært, men blandt de åbenlyse er at spillet kan være samlingspunkt for hele familien, samt en god social aktivitet hvis der fx holdes fest eller lignende. Det er en god beskæftigelse at tage sig til, når man er ude i haven og det er et godt alternativ samt afveksling, til de allerede eksisterende havespil, som vi kender så godt.
Stigegolf er let at forstå med simple regler, og kan derfor spilles af alle samt af alle aldre. Dertil kommer at spillet er nemt at finde frem, når det skal bruges og nemt at pakke væk igen, når man er færdig. Der er nemlig ikke mange dele, der skal pakkes sammen og spillet optager ikke særlig meget plads fx i haveskuret eller garagen. Et andet plus er, at spillet heller ikke koster alverden, men på samme tid er ganske holdbart og kan bruges i mange år frem.
Skriv et svar