Stråtag og Fyn

Egentlig kan jeg godt lide at tage på bilferie med min familie. Det her med, at man bare kan køre rundt og stoppe op, hvor det passer en, og blive der i et par dage eller 3, hvis man vil det, er en dejlig fri følelse. Man kan også bare vælge at køre væk fra byen eller stedet, hvis man ikke bryder sig om at være der.

På Fyn

Det skete for os i sidste uge. Vi var på Fyn og var havnet et temmelig kedeligt sted. Hotellet, vi havde fået booket værelser på, var temmelig usselt, og der var ingen faciliteter, som børnene kunne bruge. Desværre. Så vi tjekkede ud efter en enkelt overnatning og kørte ned mod Sydfyn. Vi kom forbi nogle smukke må landsbyer. Du ved med gadekær og stråtag på husene. Meget idyllisk. Vi standsede i en lille by og fik værelser på en hyggelig kro. Vi gik ture i byen og udforskede, også oplandet. På et tidspunkt så vi, at der var et hus til salg. Et skønt gammelt bondehus.

Stråtækt idyl

Af nysgerrighed kontaktede jeg ejendomsmægleren, og vi fik arrangeret, at vi kunne se huset dagen efter. Det var i en forfærdelig forfatning. Der var brug for en hel del arbejde, før end det kunne blive beboeligt igen. Bl.a. reparation af stråtag og nedrivning af vægge mellem nogle værelser. Måske var det grunden til, at prisen på huset var så lav. Pengene skal ikke bruges til huskøbet. Nej, de skal bruges til at få huset gjort beboeligt. Vi takkede ejendomsmægleren og sagde, at opgaven bliver for stor for os.

Alligevel kan jeg ikke få huset ud af hovedet. Det ligger ideelt. En hyggelig, lille by med venlig mennesker. Men er jeg klar til at binde min familie til at holde sommerferie i det hvert eneste år i de næste mange år? Tror det ikke.