Tøjgaver

Det er lillejuleaften. Huset er stille, og jeg er vågen. Mine sønner, min familie og mine gæster sover alle sammen. Men jeg kan ikke sove, fordi jeg er så spændt. Jeg glæder mig sådan til juleaften – indeni er jeg, som jeg var, da jeg var 4 år gammel.

Jeg ser gaverne under træet. De er alle smukt pakket ind, og nogle har sløjfer og farvestrålende bånd. Jeg rører ved dem alle sammen. Ser du – jeg elsker nemlig at give gaver.

Julen får af nogle en hård medfart. Der tales om, at vi er forbrugere og sådan noget i den boldgade. Venner fortæller stolt, at de har lavet en aftale om, at der kun må købes for 100 kr. i gavekort til en person, og at man så bytter. Og endda nogen har fuldstændig aflyst gaver. Jeg bekymrer mig da over, hvor mange penge vi bruger i familien på gaver hver jul – og måske gaven måske slet ikke vil blive husket, medmindre man har købt præcis den tunika, faster Else har ønsket sig. Men jeg vil under ingen omstændigheder ændre noget af det.

Jeg elsker virkelig at give gaver. Det betyder ikke så meget, hvad jeg modtager, men glæden for mig er i at give gaver. Jeg glæder mig ikke til juleaften, fordi jeg skal have gaver, men fordi jeg skal give gaver. Jeg siger, når jeg bliver spurgt, hvad jeg ønsker mig: ”Jeg behøver ikke noget” – og jeg mener det.

Til gengæld vil jeg gerne, at verden står stille, når min familie eller ven åbner en gave, og når forventningen er at se på deres ansigt, når papiret bliver fjernet. Jeg venter med tilbageholdt åndedræt på at se reaktionen i deres øjne, når de ser hvad det er. Jeg lever for den glæde, det er at se dem blive henrykte for en gave. Jeg havde fundet et par bukser til min svigerinde, som hun ikke havde kunnet finde selv og gemt dem til hendes julegave. Hun var så henrykt, fordi hun troede, de var udsolgte.

Nå ja – hun er jo altså det, vi kalder for plussize 🙂

I netop det øjeblik ved jeg, at de føler den kærlighed, som er del af deres gave – nemlig det at det er noget, som jeg ved, at de har ønsket sig – og de ved, at jeg har udvalgt det specielt til dem. Og det er netop det øjeblik, jeg er så vild med.

Mens jeg kigger på dette hav af gaver, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage i tiden. Jeg husker nogle særlig gaver, som var givet til mig. Gaver, jeg aldrig vil glemme. Og grunden til at jeg husker dem, er netop DET øjeblik, hvor jeg henrykt føler, at der er lagt noget særligt i at finde netop denne gave til mig. Mine sønner gav mig et år nogle damestøvler. Det var et par meget flotte støvler, som var flotte til jeans, som jeg havde set, da vi var ude at købe sko til dem. De må have bemærket, at jeg kiggede interesseret på dem og skrevet det sig bag øret.

I morgen vil vi alle samles om træet og bagefter åbne vores gaver. Jeg er sikker på, at der vil være mange specielle øjeblikke – og jeg kan slet ikke vente!

Glædelig jul!