Uden plaider dur det ikke

Vores datter skal flytte her i påsken. Hun skal flytte på kollegie. Endelig. Hun er så glad. Hun har endelig fået et værelse der, hvor hun helst vil bo. Jeg har lovet hende, at jeg skal hjælpe hende med flytningen af hendes få ting. Det bliver nemt. Der er tale om hendes tøj, bøger, en elektrisk guitar. Og nogle ganske få møbler. Blandt andet en seng. Men faktisk så er hendes seng bygget fast i hendes værelse, så vi bliver nødt til at købe en til hende. Jeg har derfor foreslået hende, at vi køber en sovesofa til hende, som vi så supplerer med et lille sofabord og en ekstra stol. Skrivebordet kan vi nemt flytte. Det er bare en plade, der ligger på sådan nogle sammenklappelige bukke.

På jagt på nettet

Vi har derfor scannet forskellige møbelbutikkers webshops for sovesofaer og små sofaborde. Og vi har da også fundet en sovesofa, der er, passer fint i målene til hendes værelse. Vi har også købt et lille bord, der passer fint i stilen. Ovenikøbet lagde jeg også en af de der plaider, jeg så. Jeg syntes, at det ville give hendes værelse et lidt hyggeligere udtryk, hvis hun kan lægge sådan en plaid på sofaen, når hun har slået den sammen. Det er jo ikke altid, at man lige gider at trække sofaen ud. Fx hvis man bare vil have en lur, eller bare er for doven.

Nemt med Egesgave

Varerne bliver leveret direkte til hendes værelse, så det er nemt for os. Og ja, takket være internettet har vi da også fået købt et lille sæt med 2 gryder og en stegepande til hende. Sådan noget af det der slip-let materiale, så hun kan lave et måltid til sig selv i det lille køkken, der hører til værelset. De bliver leveret sammen med noget stel og bestik, så ja, hun er fuldt udstyret og klar til at kunne gå i krig med livet som beboer på et kollegie. Heldigvis har Egesgave jo næsten alt, vi skal bruge.

Det bliver noget af en omvæltning for os, at hun ikke bor her hos os længere. Men sådan er det jo. Børn vokser op. De bliver selvstændige. De vil have deres eget liv. De vil have lov til at gøre, hvad de vil. Det kan vi ikke ændre på. Jeg håber bare, at vores datter bevarer sin sunde fornuft.

Man ved jo ikke, hvad det er for nogle mennesker, hun skal bo sammen, men på kollegiet. Forhåbentligt nogle søde og ligesindede som hende. Nu ser vi. Hvis hun finder ud af, at det ikke er noget for hende, ja så ved hun, at hendes værelse er her, og at hun altid kan komme tilbage til det.

Kommer til at savne hende

Jeg kommer til at savne hende. Hun er min perle. Men hun skal videre. Og jeg forstår udmærket godt, at hun gerne vil være tættere på alle studiekammeraterne. Det ville jeg da også selv dengang jeg læste. Så, ja, min store datter. Velkommen til livet som studerende med bopæl på et kollegie, hvor der sikkert bliver holdt en masse vilde fester.