Værdipapirer og LEI
Jeg har sagt min stilling op. Jeg har længe overvejet at ændre i min karriere. Nu er det så blevet til virkelighed. Jeg starter mit eget firma.
Overvejelserne har været mange, og jeg skal da være ærlig og sige, at jeg er lidt nervøs for, hvordan det vil gå i fremtiden. Det er et stort skridt at tage. Men jeg må også sige, at på den anden side, så er jeg glad for, at jeg endelig har taget beslutningen. Min nye virksomhed. Min egen nye virksomhed. Jeg er blevet inviteret til at samarbejde med min tidligere arbejdsgiver.
Jeg kan noget
Ledelsen i den organisation, hvor jeg har arbejdet, har åbenbart set, at jeg kan noget, som de har brug for. Det er jo rart at vide, at de ikke ser mig som en ny konkurrent, men som en samarbejdspartner.
De holdt en lille reception for mig i går. Ledelsen holdt nogle fine taler, og mange af mine kollegaer fortalte mig, at de kommer til at savne mig. Det rørte mig meget. Jeg var ikke klar over, at jeg faktisk var så vellidt som de gav udtryk for.
Alliancer
En af de to ejere af organisationen, som jeg arbejdede i, sagde en masse om, at vi sammen kan skabe nogle stærke alliancer. Det kan vi måske. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil det. Eller, nej, jeg skal sige det, som det er: Jeg bryder mig ikke om den person. Han er grisk og grådig. Til gengæld kan jeg godt lide den anden ejer, som faktisk har lidt mere udsyn og forståelse for, at tingene ikke altid bare skal præsenteres med hårde data og tal for, hvor stor profit man har skabt.
Jo, jeg er med på, at det handler om at skabe profit. Især når man ejer sit eget selskab. Men det betyder jo ikke, at man ikke også kan tage hensyn til mennesker og miljø. Og det betyder slet ikke, at man kun kigger på det korte sigt.
LEI koder og handel
Alligevel, så sagde ham den griske også noget, som jeg blev glad for. Han nævnte, at han gerne vil hjælpe mig, når jeg beslutter mig for, at min egen virksomhed skal til at handle med værdipapirer. Alt, det her med Lei koder, og den slags ved han alt om. Det er ligesom hans hobby at vide det. Alt, hvad der har noget med penge og værdipapirer at gøre, er hans hobby.
Det rørte mig faktisk, at han sagde de ting. Det vidner da om, at han godt ved, hvem han er, og hvordan de fleste af os opfatter ham. Det må jeg have respekt for. Han viste mig en side af sig selv, som jeg ikke havde set før. Og som mange af mine tidligere kollegaer heller ikke har set før. Positiv overraskelse.
Men om min virksomhed skal lave alliancer med hans, er noget, jeg skal overveje meget grundigt. I første fase tror jeg, at jeg vælger at lave et samarbejde med dem, som kun binder mig i forhold til dem fra opgave til opgave. Så må vi se, hvad der sker i fremtiden.
Skriv et svar