Ret til patient erstatning

For nogle år siden fik min veninde fjernet det ene bryst. Hun havde fået konstateret brystkræft lige pludseligt. Det hele skete så hurtigt for hende, at hun ikke kunne følge med. Hun havde ellers gået til halvårlige tjeks og ved det sidste tjek, hun havde fået foretaget kun to måneder inden brystoperationen, havde de ikke kunnet se nogen tegn på kræft. Men ganske få uger efter tjekket kunne hun mærke en knude. Og hun kontakt til sin læge lige med det samme. Han fik lavet endnu et tjek. På en anden klinik. Og her kunne de se, at hun havde nogle knuder.

Operation og kemo

De anbefalede, at hun fik dem fjernet, og blev behandlet med stråling og kemoterapi.
Tapper, som hun er, fortalte hun ikke noget til nogen af os veninderne. Først lige inden operationen ringede hun op og fortalte, at hun skulle indlægges næste dag. Vi blev naturligvis forskrækkede og undrede os over det. Hun havde jo sagt, at tjekket for nogle få måneder, siden intet havde vist.
Vi støttede hende så godt, vi kunne. Hun var syg og skulle igennem et behandlingsforløb, som bestemt ikke er sjovt. Angsten som ledsager er måske endnu værre. Hvem ved. Er der metastaser?

Patienterstatning

Men hun kæmpede, og vi hjalp hende, og i dag er hun rask. Hendes kontroltjeks er fine, og hun sørger altid for at spørge en ekstra gang, hvis hun er i tvivl om noget, eller mærker et eller andet.

Forleden dag, læste jeg så tilfældigvis en artikel om, at mange kvinder har været udsat for den samme ’behandling’: Mangelfulde tjeks for brystkræft har medført, at mange hundrede kvinder over de sidste 15 år har fået konstateret brystkræft alt for sent. De eller deres pårørende har ret til patienterstatning.

Advokat i Esbjerg

Da jeg så det, ringede jeg lige med det samme til min veninde. Jeg forstyrrede hende på hendes job. Hun var lidt irriteret. Men jeg fik hende til at love mig, at hun ville finde en advokat i Esbjerg, der kan kigge på sagen og nyheden om muligheden for erstatning. Hun har lidt. Det har taget hårdt på hende. Hun skal have erstatning. Og alle de andre kvinder skal også. I artiklen, jeg læste, var der en leder for noget, der hedder Patienterstatningen, som udtalte, at det er meget stor sag for den instans. Der er tale om mange tusind kvinder.

De tager det meget alvorligt. At hun samtidigt forsøgte at forklare de mangelfulde tjeks med, at der har været voldsomme nedskæringer i hospitalernes budgetter, og at noget udstyr derfor måske har været defekt ændre ikke sagen.

Der skal rettes op på sagerne. Hun anslog, at det vil tage en del måneder før end hele sagen, er afdækket. Der er mange journaler, som skal screenes og i bedste fald vil de forsøge at få alle berørte kvinder ind til samtaler om forløbet op til det tidspunkt, hvor deres sygdom ramte dem.

Rart at vide, at der er en samvittighedsfuld leder, men det er ubehageligt at tænke på, at der kan gå så mange år, før det bliver opdaget, at mange kvinder ikke har fået den behandling, de har krav på.